Sider

About

Jeg er en kvinde i starten af trediverne. Jeg er lidt af et gør-det-selv menneske og har altid gang i et eller andet projekt..-lige fra fliser i haven til sokker på pindene over et eller andet sylteprojekt. Jeg elsker mit kolonihavehus hvor der er højt til loftet, en have der byder på det meste og en masse frisk luft..
Jeg kan ikke gå forbi et loppemarked, en bunke med storskrald eller en container på gaden, uden at være ved at falde af cyklen af nysgerrighed. Jeg er pjattet med mine strikkepinde, den virkelig lækre garnbutik der ligger på vejen hjem og alle de mennesker jeg gør glad ved at gå min mormor efter og levere sokker, babyveste og trøjer. 
Jeg bor sammen med min kæreste; kulturvidenskab-studerende kontrabasist. Vi bor delvist i mit kolonihavehus og delvist i hans lejlighed på Nørrebro. 
Jeg er uddannet teknisk designer (mønsterkonstruktør) og er pt ved at tage en overbygning på Kea i design/business. Jeg har bl.a. været selvstændig værkstedshaver og arbejdet som teknisk designer i et par forskellige danske virksomheder.
Jeg elsker at følge med i og bevæge mig rundt i bloggeruniverset og er glad for at du vil følge med i mit.

Hilsner fra Helle
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...