Sider

Viser opslag med etiketten bare fordi.... Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bare fordi.... Vis alle opslag

1. juni 2012


Så blev eksamen klaret...-med et fint og stolt 12-tal!! Helt vildt og aldrig prøvet før, så glæden er stor og blomsterne dufter i hele stuen :)
-og det betyder jo så også at jeg er tilbage, efter... argh!! (næsten 4 mdrs fravær!) Det kræver vidst en forklaring. Skal prøve at gøre det kort..
Det startede en kold og trist mandag morgen i starten af februar, hvor jeg syntes min krop var underlig, havde svært ved at sætte ord på, men der var noget der ikke var som det plejede. Jeg besluttede mig for at tisse på en af de indkøbte pinde,  for jeg skulle jo igang med opgaven og kunne ligeså godt få styr på tankerne.. Så ventede på den ene streg viste sig. Men som lyn fra en klar himmel, var der 2 meget klare streger!
PANIK.. (selvom det var aftalt, pillerne var lagt på hylden og
chancen rimelig stort...-så spredte der sig en mindre panik, da kæresten var taget afsted og jeg jo skulle skrive en synopsis..)
Jeg fik hentet 2 pakker mere og hurtigt lå der 5 tisseprøver på stribe med meget flotte streger... den var altså god nok!

Jeg har haft virkelig svært ved at rumme alle de følelser der fulgte med.. Og som tiden gik, viste det sig at jeg var 4 uger længere henne end først troet! Så gik der ged i prøver og en uges tid (føltes som meget længere...) var det ikke sjovt at være os!

Nu ser det hele fint ud og vi glæder os helt vildt til en lille pige skal komme til verden til september :)

Jeg blev jo også moster i slutningen af januar, til en fin og bestemt lille pige.. Hun er gået rent ind i mosterens hjerte:)

Tænkt at alt det alligevel kan tage 4 mdr (inkl. afsluttende eksamen der har trukket tænder ud, når hele verden drejer sig om baby og drømme...), det er godt nok vildt som tiden er fløjet afsted.. 
Jeg håber det kommer til at gå hurtigt, med at få bloggen helt ud i fingerspidserne igen og finde den tabte bloggerform frem. Men mon ikke det kommer, når først jeg kommer igang?

18. maj 2012

Kuller...-en fisk eller en tilstand?

Tiden er fløjet afsted og alligevel har den stået stille i blogland! Jeg håber inderligt at I stadig er med og har lyst til at følge lidt med i min vægelsindede verden?
Jeg er på banen igen... -så snart eksamen er overstået og afviklet.
Jeg har jo lavet en masse fine ting jeg bliver nødt til at vise frem og dele med jer :)
Jeg glæder mig allerede..

5. januar 2012

Beverly, Hippie-bog og babytæppe!

Sådan startede min eftermiddag i kolonihaven, efter en veloverstået første skoledag.
Jeg har nemlig fundet ud af, at Beverly Hills er startet helt forfra og det passer lige med kaffe og sofa, til jeg kommer fra skole, perfekt. Hippie-bogen (af Peter Øvig Knudsen) købte jeg på vej hjem... Jeg har kun hørt godt om den og glæder mig til at komme igang. Jeg er ikke den store læser - overhovedet! Har det pokkers problem at jeg mister koncentrationen rimelig hurtigt, så noget til hænderne er meget bedre til mit temperament:) Men denne bog glæder jeg mig faktisk til at komme igang med. Jeg syntes det er et spændende og relevant emne, for gad vide hvordan vores verden havde set ud, hvis ikke hippierne havde rusket godt og grundigt op i det hele, i starten af 70'erne?

Babytæppet har jeg lovet min søster at sy til hendes baby, min lille niece, der efter planerne skal komme til verden i næste uge. Så det skal jo være færdigt, pakket og klar, til telefonen ringer:)

Der var bare det lille problem; at ligge på sofaen med en kop kaffe, se Beverly Hills, læse i min nye spændende bog (fyldt med sjove billeder...) og klippe alle firkanterne til tæppet...-samtidig!!
Godt nok er jeg kvinde, men multitasking-genet blev altså sat på en prøve:)

Glæder mig til at vise det fine tæppe frem.. Skal nok smide et par billeder op, så snart det er færdigt og bogen...-den bliver jeg nok ikke færdig med foreløbig:)


29. oktober 2011

Først som sidst..

Så lykkes det mig at komme igang med min blog....-langt om længe! Det er mit første indslag og jeg glæder mig sådan til at tage imod og blive taget imod. Jeg har fulgt med på div blogs i lang tid og håber at jeg bliver ligeså god til at dele mine ting med andre og ikke mindst at jeg husker det... Derfor en lidt tøvende og lang beslutningstid! Men nu kaster jeg mig ud i det og tror på det bedste.

Velkommen til vægelsind
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...